Test af billig sous vide

Da min hjemmelavede DIY Sous Vide desværre lægger beslag på min frituregryde, har jeg længe kigget på en anden sous-vide løsning. Især én model, som jeg første gang så på Kickstarter for et par år siden, nemlig 'Anova'. Jeg linker til den senere.

Det er en sous vide stav, så den fylder ikke meget og den kan bruges i en suppegryde, en margrethe skål, i akvariet eller hvad man nu lige har for hånden, smart! Den nyeste model er endda udstyret med wi-fi så du kan sidde på toilettet i arbejdestiden og følge med via din Android eller iPhone.



Af frygt for at blive fanget i tolden valgte jeg dog ikke at købe den, da der ikke fremgår noget om dette på deres hjemmeside. I stedet udnyttede jeg Black Friday og fandt overraskende nok en 'Anova' sous vide stav på Coop's hjemmeside, dog bare med et andet klistermærke på.  Jeg ikke kan dokumentere det, men der er en slående lighed med den første Anova udgave og så den fra Melissa. Jeg gætte på at de har opkøbt et restparti billigt, da Anova lancerede de nye bluetooth og wi-fi model.

Den originale model med wifi koster lidt over tusinde danske kroner, plus fragt og chancen for at blive fanget i tolden. Modellen fra Melissa, uden wifi, men ellers identisk kostede mig kr. 599,- og jeg kan se at den stadig er på tilbud.

Jeg er super tilfreds med min nye sous vide, den er hurtig og præcis, helt ned til 0,1 grad. Den larmer lidt, men det gør en sous vide stav. Til gengæld fylder den ikke meget hvilket betyder, at jeg kommer til at bruge den meget mere end en stor kar sous vide, der skal hentes ned fra loftet eller ude i garagen.

Som i ser på billedet har jeg købt en 20 liters flamingokasse med låg i Harald Nyborg til kr. 30,- Den passer perfekt ned i håndvasken, så jeg kan trygt forlade sous vide'en uden at bekymre mig om utætheder osv.

Her er links til de to modeller, vurder selv om det ikke er samme maskine:

Melissa: https://shopping.coop.dk/vare/melissa-sous-vide-tilbereder-med-immersion-circulator-passer-til-gryder-paa-op-til-8-liter/5707160016470?

Anova: https://anovaculinary.com/anova-precision-cooker/

App'en kan hentes gratis i AppStore så hvis du kan undvære wifi, og face it det er nice to have og ikke need to have, så kan jeg klart anbefale modellen fra Melissa, og til kr. 600,- så er det næsten dumt ikke at købe den :)


★★★★☆