Billig Sous Vide

Som set på vores instagram @denkraesnekok har jeg lavet en DIY sous vide, en gør-det-selv sous vide, til rundt regnet kr. 80,- plus en pvc kasse, lidt ledning og en kronemuffe, som jeg havde liggende på værkstedet.

Bevares, jeg tog da også 2. skoleperiode som elektronikmekaniker tilbage i 1997, men dette sous vide projekt er så simpelt at de fleste med bare en smule teknisk snilde kan være med.

Det er stort set bare en ’PID Thermostat Temperature Controller’ som jeg købte på Aliexpress, men de kan også købes på eBay og andre lignende sider.
Google det - de kommer i mange størrelser og priser. Den jeg valgte kostede lige omkring de 12 dollars eller ca. kr. 80,- som er bagatelgrænsen for moms.

Kassen er en pvc kasse, eller en 'project box' hvis du Googler det, men de kan også købes ved danske forhandlere f.eks. Elektronik Lavpris til en rimelig pris. En professionel sous vide maskine kan nemt koste kr. 3.000+ og fylder i en del i køkkenet grundet det store vandkar. Det smarte ved min DIY sous vide er, at den bruger ting du allerede har i køkkenet. For mit vedkommende bruger jeg en gammel frituregryde som varmekar, men du kan i princippet også bruge en dypkoger, en riskoger eller ja selv en el-kedel.

Jeg har uploadet et par korte film om projektet på vores YouTube kanal.

Min vakuumpakker er en Caso vakuumpakker model VC9, som jeg var heldig at finde på tilbud til kr. 250,- i den lokale Kvickly (Norm. pris kr.
699,-)