De bedste burger i Aarhus

Der er en sand "burger battle" igang i Århus hvor der igennem de seneste år er skudt den ene burger bar/joint/shack op efter den den anden. Men hvem laver så den bedste burger i Århus?
Der er mange gode bud på en caféburger ved Åen eller på en amerikaner restauranterne, som The Diner og Memphis Roadhouse, men i denne anmeldelse har vi dog kun koncentreret os om steder hvor der primært er burger på menuen. Nemlig; WeDo Burgers, The Burger Shack, Grillen Burgerbar og Murphy's Burger Joint.



Alle fire steder laver en udemærket burger, langt over McDonalds niveau og helt ærligt: hvor svært  kan det være? Bolle, bøf og lidt grønt til pynt. Bollerne slap alle godt fra, for der hvor der var størst forskel er på grillsmag i bøffen, sprødt bacon og en 'special sauce'. Alle fire steder har vi bestilt en menu med pomfritter og derfor tæller disse også med i samlede bedømmelse - men kun som prikken over i'et.

Der går en delt første plads til WeDo Burges og Murphy's Burger Joint. WeDo vinder på de smørristede boller, perfekt stegt bøf og klart de bedste fritter. Murphy's tager den hjem på sprød bacon, god smag i bøffen, et rigt udvalg af tag-selv-saucer og en fantastisk Murphy's mayo.

Den nyåbnede The Burger Shack, som vi ellers havde ret store forventninger til, virker lidt som en kopi af WeDo og Murphy's, hvor man har forsøgt at kopier det bedste fra begge. Desværre bliver en kopi aldrig bedre end originalen, og vi kan konkludere at det samlet set er ok, men ikke noget der skiller sig ud.

Den største skuffelse er dog Grillen Burgerbar, hvis største plus er de fine forhenværende CANblau lokaler med plads til 200 gæster. Det lader dog ikke til at personalet kan overskue de mange pladser. Vi fik aldrig noget bestik eller servietter, og drikkevarerne kom først efter at vi havde fået maden. Dog er der ikke servering ved konkurrenterne, så det er ikke det Grillen Burgerbar taber på, men desværre serverede de også en kedelige burger med blød bacon, ikke meget grillsmag og nogle fesne fritter. Det virkede mere som halvfabrikata end ordentlige råvarer.