Klassisk 65 - bistro og vinbar

anmeldelse restaurant
I anledning af min fødselsdag, gik turen igen forbi min yndlings restaurant Klassisk 65 i Jægergårdsgade.

Klassisk 65 var kærlighed ved første blik, en af de aftener hvor alt gik op i en højere enhed. Dette var mit 4. besøg på restauranten og jeg er stadig lige så forelsket, næsten…

Ejer og vært Søren Andreasen var ikke selv tilstede i restauranten denne aften og det kunne man godt mærke på personalet. Det hele virkede lidt mere uprøvet end det plejer.

Vi bestilte begge gravad laks til forret. Lasken bliver håndskåret ved bordet og det må derfor gerne se lidt pænt ud, det gjorde det ikke. Det blev nogle

kluntede tykke skiver og det efterlod desværre en del kød tilbage på fisken. Der blev ikke sparet på laksen, slet ikke, men de tykke skiver gjorde bare laksen lidt mindre delikat.
 
Begejstring og entusiasme er god ting, og det er dejligt at mærke at personalet virkelig brænder for det de laver, men man skal også give plads til gæsten. Denne aften virkede det lidt som om, at vores tjener havde indøvet hele ”salgstalen” og derfor skulle det hele partout også fyres af.
Da nabobordet skulle have laks afbrød tjeneren deres samtale for, at fortælle om laksens tilberedning. Igen, jeg er helt med på entusiasmen og jeg elsker den uformelle charme er hviler over Klassisk 65, men som tjener må man også gerne have lidt situationsfornemmelse.

Når det så er sagt, så havde vi en helt fantastisk aften på Klassisk 65 og jeg bliver aldrig træt af kombinationen af peberbøf, sauce på oksefond og portvin og et glas Mollydooker - The Boxer.

Og trods en lidt overivrig betjening, en sprunget pære i lampen, et bord der vippede og en mindre komfortabel bænk, så er der bare noget magisk over atmosfæren på Klassisk 65, der gør at "irriterende" bliver "charmerende"

Denne aften blev det til 4 stjerner.


★★★★☆