Anmeldelse af Raadhuus Kafeen i Århus

Jeg har altid kendt til "Raadhuus Kafeen" i Århus og jeg er ofte gået forbi og kigget ind igennem de mørke ruder, men aldrig besøgt stedet før nu.

Det er som at åbne døren til en svunden tid - som at træde ind et afsnit af Matador. Det var en søndag eftermiddag ved 15 tiden, mod vores forventning var restauranten helt booket og vi fik det sidste bord lige ved hoveddøren.

Betjeningen var god, måske en anelse stiv, men det passede godt til atmosfæren og illusionen om at være med i Matador.



Jeg bestilte stegt flæsk med persillesovs og mine kæreste bestilte et stjerneskud. Maden ankom, flot anrettet og til rimelig tid, trods de mange gæster. Typisk når man bestiller stegt flæsk får man en 6-8 stykker hvis man ikke bestiller ad libitum, men sådan er det ikke på Rådhus Kafeen. Der var rigeligt, så meget at jeg ikke kunne spise op og det ligner mig ellers ikke. Kartoflerne havde stadig lidt bid og sovsen var tyk - lige som det skal være.

Stjerneskuddet, som mine kæreste bestilte, var også flot anrettet, dog manglede den vigtigste del, den kogte fisk. Til gengæld var der ikke sparret på mayonnaisen, der var næsten for meget, men det er sikkert sådan at restaurantens stamkunder kan lide det. Men jeg vil dog mene, at man ikke kan kalde det et "stjerneskud" når den kogte/dampet fisk mangler.

Alt i alt en god oplevelse, så hvis du har lyst til god dansk "mormor-mad" i en atmosfære der matcher, så er Rådhus Kafeen absolut et besøgt værd.


★★★☆☆