Kyllingesticks, kylling i sund panering


kylling med kokos
Denne opskrift er inspireret af en opskrift min kæreste fandt på bloggen The Food Club. Dog er deres version lidt for "eksotisk" til min smag.

Vi laver retten som aftensmad, gerne med lidt kålsalat til, men den er også god som forret eller som snack med forskellige dips.

En pakke kyllingebryster skæres i strimler
og vendes i mel, enten hvedemel eller en grovere mel.

Pisk 1-2 æg og vend kyllingen i dette.
Vend dem derefter i en blanding af rasp, kokos, lidt oregano og spidskommen efter behag.

Kom kyllingestrimlerne på en bradepande, giv dem lidt olie og salt og bag dem i oven ved 180 grader varmeluft i ca. 15-20 min. afhængig af størrelsen.

Jeg foretrække at dyppe en dem i en hjemmerørt karry/creme fraiche dressing, men en sød chilisauce kan også anbefales.

Velbekomme.