Pocherede pærer med chantilly creme og lakridspulver.

Pocherede pære
Pocherede pærer er en frisk dessert, som er god efter en tung hovedret. Faktisk troede jeg ikke, at jeg ville bryde mig om pocheret pære, men det smager fortrinligt sammen lakridspulver og den let syrlige vaniljecreme.

Skræl 10 pærer, lad stilken sidde. Alle pæresorter kan bruges, men conferencepærer står flot på tallerknen.

Hæld pærecider, 4 stjerneanis, 300 gram sukker og 2-3 flækkede vaniljestænger i en høj gryde og kog 10 pærer i ca. 15 min. til de er møre. Mærk løbende efter med spidsen af en skarp kniv. Sluk og lad dem stå
under låget indtil at de er kølet af. Tag dem op på et fad, put noget film over og stil dem på køl.

Chantilly cremen er utrolig nem at lave og bliver kun bedre af stå natten over. Pisk 2 dl. fløde stiv og tilsæt 2 dl. creme fraiche 38%, korn fra en vaniljestang, 1/2 dl. flormelis, 1 tsk. citronsaft og pisk igen.

Pærer og cremen anrettes pænt og drysses med lidt lakridspulver.

Velbekomme.