Verdens bedste pizza: kartoffelpizza med sprød bund

kartoffel pizza
Her er opskriften på verdens bedste pizza, nemlig en kartoffelpizza med sprød bund. Pizzaen kan laves med eller uden mozzarella, min version er uden ost.
Kartoffel-pizza er især populært i Napoli området hvor den ofte nydes sammen med en flaske Frascati hvidvin.

Pizza fyld og toppings:

225 gram kartofler
8 tsk. olivenolie
Et par kviste rosmarin
2-3 tsk. fennikel frø
Salt og peber
4-5 skiver serranoskinke

Opskrift på pizzadej:

12 gram gær (1/4 pakke)
2.5 dl. lunkent vand
3/4 tsk. salt
100 gram fuldkornsmel
200 gram hvede mel eller durummel
Dejen hæves i en time og rulles ud i ca. 1 cm. tykkelse.

Stød krydderierne i morter.
Snit kartotoflerne meget fint evt. med mandolinjern.

Bag pizzabunden på en bagesten ved 225 grader i varmluftsovn i ca. 1 minut. Tag pizzaen ud, kom fyldet på og bag den yderliger 8-9 min.

Pynt den færdig pizza med lidt frisk rucola.

Hvis du endu ikke har købt en pizzasten eller bagesten, så få det gjort! Den gør en verden til forskel, også til den ellers kedelige frysepizza i hverdagen. Bagesten findes i mange kvaliteter og som alt andet får man hvad man betaler for. Min bagesten er 12 år gammel og er flækket på midten, men den giver stadig et bedre resultat en mange af de billige pizza- og bagesten som man kan købe idag.

Velbekomme.